Studentervogn

1 år siden |  0 comments  |  Køretøjer

En til to uger om året er gadebilledet fyldt op med livsglade og smukke studenter, som med glæde og stolthed bærer deres blå eller røde huer. De har været igennem et par hårde år, omend de nok skal blive klogere på, hvad der rent faktisk er hårdt (arbejdsmarkedet). Heldigvis ved de ikke, hvad der venter dem.
I ugerne, hvor de studerende bliver færdige, er det dem, som har lov til at være i fokus. De nyder det, og én af måderne, hvorpå de fremtræder tydeligst, er under studenterkørslen. Med særlige biler, flag, bannere, jubel og alkohol fester de unge som sild i en tønde, klemt bagerst i en gammel vogn. Og det er netop disse vogne, det skal handle om.

I løbet af året går vognene fri af opmærksomheden, selvom de i virkeligheden er ganske spændende. Normalt er vores fokus på motorcykler, men i denne omgang kigger vi lidt på de fedeste studentervogne, vi har fundet. Du kan se flere billeder ved at klikke her.

En gammel brandbil


Det store Mercedes-logo og den klassiske røde farve, den gamle og smukke front, de klassiske bløde kurver samt de ikoniske blå bobler, der engang var udrykningslys. Når man ser den komme kørende, så er man ikke i tvivl om, at der kommer en gammel og smuk brandbil trillende. Men noget passer ikke ind. For på siden er der bannere, og bagerst er den indrettet således, at der står 30 fulde unge og danser.

Nogle vil måske have svært ved at se matchet mellem en gammel brandbil og nyligt udklækkede studerende – måske bortset lige fra den røde farve, som også er på huerne. Men faktisk er en gammel brandbil ganske optimal, hvis den er indrettet ordentligt. Den er noget ud over det sædvanlige, og man kan give den gas omme bagi. Dermed passer den perfekt til en dag, hvor de unge er i fokus.

De gamle militærlastbiler


En gammel MAN militærlastbil fra 60’erne. De er sjældent på vejene, men mange af disse typer køretøjer kommer frem, netop som studenterkørslerne peaker. Og det gør de fordi, dette køretøj ofte er et af de mest populære.

Med en fed, grøn militærfarve, en rungende gammel motor og et tilsvarende råt udseende får de unge lov til at være i fokus i denne sag. Lastbilen har et ordenligt lad bagpå, som typisk kan rumme 30 personer. Det kan den samtidig med, at der er plads til et fasttømret bord i midten – måske til beerpong – samt store højtalere, der blæser de andre af vejen.

Gamle transportlastbiler


Selvom det ikke lyder synderligt opfindsomt, så er lastbiler som eksempelvis gamle Ceres øl-lastbiler eller de ikoniske Scania fra 1985 yderst populære til studenterkørsler. Det markante udseende gør lastbilerne til stilede transportmidler, så klassen kan vinde slaget om at have den fedeste studenterkørsel.

Derfor sikrer disse lastbiler også, at man bliver set og hørt, når man er på vejen. Dette gør kun oplevelsen endnu federe for de unge. Og selvom lastbilerne ikke lyder opfindsomme i sig selv, så bør man alligevel være på udkig efter dem i studenterugen, for de er ofte ganske opfindsomt lavet. Se mere på denne side.

EFTERLAD EN KOMMENTAR :

RELATEREDE ARTIKLER :

Guide: Sådan gør du din motorcykel forårsklar

Inden vi ser os om, er vinteren omme, og foråret er forhåbentlig på vej. Dette betyder også, at din motorcykel er klar til endnu en sæson på vejene. Ligegyldigt om du har brugt din motorcykel på de glatte veje i vinterperioden, eller hvis den blot ha...

read more
  • (0)

Gør motorcyklen sommerklar med 3 nemme steps

Kalenderen siger nu officielt forår, og efter forår kommer sommeren - det er med andre ord snart vejr til flere udendørsaktiviteter. De længere og lysere dage samt de stigende temperaturer lokker nemlig blandt andet motorcyklisterne på vejene, og nu...

read more
  • (0)

Vælg billeasing og brug krudtet på din MC

Er du motorcykelentusiast, kan du formentlig godt lide at nusse om din kværn. At vaske, pudse og polere, så den altid står skinnende og fin og er klar til næste tur. Det er sikkert også en fryd at skifte olie eller tændrør, og dine weekender bruger d...

read more
  • (2)